Upcyclet PA6 og glasfiber skal sænke CO2-aftrykket i byggeriet med 90 procent
Ved dette projekt er WOHN og DBI i gang med at udvikle et nyt byggesystem, hvor 3D-printede boligmoduler i upcyclet PA6/glasfiber får et passivt lag brandsikring, så de kan bruges trygt i cirkulært byggeri. Ambitionen er at skifte CO₂-tunge materialer som beton og stål ud med en løsning, der kan sænke klimaaftrykket med op til 90 procent og samtidig danne rammen om et fuldskalapilotprojekt med 36 3D-printede studieboliger i Kalundborg. Undervejs bringer projektet en højværdiressource i spil, som i dag alt for ofte ender som affald.
Højt CO₂-aftryk, lav genanvendelse
Byggeriet står med et massivt klimaaftryk, hvor CO₂-tunge materialer som beton og stål stadig dominerer, selv om de er svære at recirkulere. Samtidig produceres der årligt store mængder PA6/glasfiber i EU, men kun en mindre del genanvendes, materialet ender ofte som affald, selv om det har høj teknisk værdi og kan bruges igen flere gange. Manglen på dokumenteret brandsikkerhed og klare veje til certificering betyder, at cirkulære højværdimaterialer kun i begrænset omfang finder vej ind i egentligt byggeri, og at både klima- og ressourcepotentialet går tabt.
Cirkulær løsning: 3D-printet byggeri med dokumenteret brandsikkerhed
WOHN og DBI udvikler et brandsikkert byggesystem baseret på 3D-printede boligmoduler i upcyclet PA6/glasfiber kombineret med et passivt brandsikringslag. Gennem bio- og intumiserende coatings (brandbeskyttende maling), optimeret materialekomposition og en særlig strukturel geometri kan modulerne leve op til skrappe brandkrav og samtidig udnytte en stor uudnyttet ressource. Materialet kan recirkuleres flere gange og opnå en meget lang levetid, hvilket gør løsningen til et cirkulært alternativ til CO₂-tunge materialer som beton og stål. Løsningen peger dermed mod et skalerbart byggesystem, hvor både klima, ressourcer og brandsikkerhed tænkes sammen fra start.
Fra udviklingsprojekt til dokumenteret byggesystem
Projektet skal løfte teknologien til et dokumenteret, markedsklart byggesystem med op til 90 procent lavere CO₂-aftryk end traditionelt byggeri. Første mål er brandklassifikationer samt et fuldskalaprojekt med 36 3D-printede studieboliger i Kalundborg, der kan fungere som reference for kommende projekter. På sigt er ambitionen, at løsningen kan skaleres til andre bygningstyper og bruges bredt i både dansk og internationalt byggeri.
Øvrige medvirkende:
Kalundborg Kommune
Closing Loops
A.V. Pehrsson (upcyclet PA)
Recomposite (glasfiber)
Teknologisk Institut (mekaniske tests)
Partnere
Andre projekter
Alle projekter-
Trace
Trace bidrager til, at Danmark når de nationale klimamål inden for den cirkulære økonomi inden 2050 med fokus på…
-
Clean – National Klyngebevilling
Clean er Danmarks nationale klyngeorganisation for vand- og miljøteknologi. Med klyngebevillingen for perioden…
-
Erhvervsfyrtårn for vandteknologi – Fase III
Et internationalt fyrtårn for innovation i vandteknologi.
-
LogiCCS
Dette projekt har til formål at udvikle bæredygtig, energieffektiv maritim logistik til transport af kuldioxid (CO2),…



