RESYM
RESYM – Resource Efficiency through Industrial Symbiosis in the Western Cape.
RESYM er et igangværende internationalt projekt, der styrker ressourceeffektivitet og industriel symbiose i Sydafrika med Western Cape som omdrejningspunkt. Projektet kobler dansk førerposition inden for industriel symbiose med lokale sydafrikanske indsatser for at accelerere den grønne omstilling i industrien her og nu.
Baggrund og formål
Sydafrika står over for markante klima- og ressourceudfordringer. Industrien er fortsat stærkt afhængig af fossile energikilder og samtidig presset af vandknaphed, stigende omkostninger og skærpede krav til bæredygtighed.
I Western Cape har Western Cape Industrial Symbiosis Programme (WISP) allerede dokumenteret, at industriel symbiose kan skabe både miljømæssige og økonomiske gevinster. RESYM bygger videre på disse erfaringer og arbejder målrettet med at professionalisere, skalere og forankre industriel symbiose gennem internationalt samarbejde.
Projektets aktiviteter
RESYM arbejder i praksis med at omsætte viden til handling gennem en række parallelle aktiviteter:
- Kortlægning af materiale-, vand- og energistrømme i udvalgte industrielle områder
- Identifikation og screening af konkrete symbioser mellem virksomheder
- Teknisk sparring og kapacitetsopbygning baseret på dansk praksiserfaring
- Workshops, delegationer og løbende vidensudveksling mellem danske og sydafrikanske aktører
Projektet tager udgangspunkt i konkrete virksomheder og reelle industrielle behov og fokuserer på løsninger, der kan implementeres i praksis.
Perspektiv og skalering
Erfaringer og resultater fra Western Cape deles løbende nationalt i Sydafrika. Samtidig indgår Kenya som observatør med henblik på fremtidig regional udbredelse af industriel symbiose i Afrika.
Vil du vide mere?
-
Lais de Rezende Valenca
Projektleder
Tel +45 52 80 35 49
lrv@cleancluster.dk
Linkedin
Partnere
Andre projekter
Alle projekter-
Trace
Trace bidrager til, at Danmark når de nationale klimamål inden for den cirkulære økonomi inden 2050 med fokus på…
-
Clean – National Klyngebevilling
Clean er Danmarks nationale klyngeorganisation for vand- og miljøteknologi. Med klyngebevillingen for perioden…
-
Erhvervsfyrtårn for vandteknologi – Fase III
Et internationalt fyrtårn for innovation i vandteknologi.
-
LogiCCS
Dette projekt har til formål at udvikle bæredygtig, energieffektiv maritim logistik til transport af kuldioxid (CO2),…



