14. maj 2025

Clean fortsætter som Danmarks nationale klynge for vand- og miljøteknologi

Clean er netop blevet genudpeget som Danmarks nationale klynge for vand- og miljøteknologi under det danske klyngeprogram 2025–2028. Det betyder, at Clean også de næste tre år skal sætte retningen for grøn innovation i Danmark – og fortsætter arbejdet med at bringe virksomheder og vidensinstitutioner sammen om at udvikle fremtidens løsninger og sætte skub på den grønne omstilling.

Udpegningen sker som led i det danske klyngeprogram, som er sat i værk af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Programmet har til formål at styrke små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne gennem innovation, viden og stærke samarbejder på tværs af sektorer. Clean er én af 11 nationale klynger, der har fået midler til arbejdet.

“Vi er enormt glade og stolte over igen at være blevet valgt som Danmarks nationale klynge. Det er både en blåstempling af vores arbejde og en stor mulighed for at skabe endnu mere værdi for de virksomheder og partnere, vi samarbejder med.”

– Kim Fredenslund, Direktør, Clean – Danmarks Vand- og Miljøklynge

Resultater fra sidste klyngeperiode

I den netop afsluttede periode 2021–2024 har Clean haft et højt aktivitetsniveau. Hele 82 projekter er blevet gennemført – blandt andet:

  • Innovationsprojekter, hvor virksomheder har udviklet og testet nye løsninger sammen med f.eks. vidensinstitutioner
  • Internationale pilotprojekter, der har åbnet døre for eksport og skalerbare teknologier
  • Videnbroprojekter, som har bragt forskning ud til virksomheder, før teknologierne er modne

Et konkret eksempel er de 42 videnbroprojekter, der fik tildelt 11 mio. kr. og skabte samarbejde mellem virksomheder og forskere om bæredygtig teknologiudvikling.

“Clean har gjort en stor forskel for os som tidligere opstarts virksomhed. Gennem klyngen har vi fået adgang til både viden, partnere og projekter, vi aldrig selv kunne have løftet. Det, at Clean nu fortsætter som national klynge, betyder, at endnu flere virksomheder kan få samme mulighed for at udvikle sig – både teknologisk og forretningsmæssigt.”

– Thomas Munch-Laursen, Chief Concept Officer, Aguardio & bestyrelsesmedlem i Clean – Danmarks Vand- og Miljøklynge.

Nye midler, nye muligheder

Med udpegningen følger 78,6 millioner kroner i støtte, hvoraf størstedelen går direkte til virksomheder og samarbejdsprojekter. Midlerne vil blandt andet blive brugt til at:

  • Styrke innovation i små og mellemstore virksomheder
  • Fremme samarbejde med Clean’s 21 vidensinstitutioner
  • Igangsætte tværgående og internationale initiativer

Clean fungerer som bindeled og katalysator i økosystemet: Vi hjælper virksomheder med at finde de rette partnere, få adgang til viden, og få sat skub i udviklingen af nye teknologier, processer og løsninger.

“ De 21 vidensinstitutioner, vi samarbejder med, udgør en uvurderlig del af Clean’s strategi for at styrke innovationen inden for vand- og miljøteknologi. Hver institution bringer en unik viden og ekspertise, fra bæredygtig teknologiudvikling til cirkulær økonomi, som er med til at drive både lokale og internationale innovationsprojekter. Dette samarbejde gør det muligt for os at skabe en bred platform for vidensdeling og matchmaking, som understøtter de små og mellemstore virksomheder i deres vækst og teknologiske udvikling.”

– Michael Johansen, Udviklingschef, Clean – Danmarks Vand- og Miljøklynge.

En del af et stærkt nationalt klyngeprogram

Clean er én af 11 nationale klynger, der er blevet udpeget for perioden 2025–2028. Udpegningen er sket som led i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses og Uddannelses- og Forskningsministeriets klyngeprogram, som har til formål at styrke produktivitet, innovation og konkurrenceevne i danske virksomheder – særligt blandt SMV’er.

Den samlede klyngeindsats skal sikre stærke samarbejder mellem virksomheder og videnmiljøer og fremme udviklingen af nye løsninger på tværs af brancher og fagområder.

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse her

Få indsigt. Få muligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få overblik over aktuelle aktiviteter, projekter og samarbejdsmuligheder. Du kan også følge os på LinkedIn for daglige indblik i klyngens arbejde.

Er du interesseret i finansieringsmuligheder?
Skriv dig op til vores Funding Insider-mailingliste og få først besked om relevante støtteordninger og puljer.

Tilmeld dig Funding Insider

 


Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Nyhed

2. mar 2026

Fra stabil pumpedrift til genopbygning af livet i havet

Nyhed

26. feb 2026

Clean Insights-rapport: Når regn bliver en systemudfordring

ReCircWater press release
Nyhed

25. feb 2026

Nyt Interreg-projekt skal bane vejen for løsninger til håndtering af regnvand

Dansk CCUS delegation i Sydkorea
Case

19. feb 2026

Dansk erfaring i koreansk skala

Nyhed

3. feb 2026

Nye rekrutteringsmetoder styrker danske virksomheders adgang til internationale specialister

5 EU funding programs
Nyhed

16. jan 2026

5 centrale EU-støtteprogrammer: Har dit projekt det rette match?

Nyhed

2. jan 2026

Fra idé til afprøvning: Vibrationssensor hjælper RUNI med at forudsige slid på kostbare maskindele