19. nov 2025
Ingen virksomheder kan blive cirkulære alene: flere SMV’er skal udvikle løsninger sammen i nye værdikædesamarbejder
Erhvervsstyrelsen investerer samlet 272 mio. kr. i en ny runde af arbejdet med cirkulær økonomi i danske SMV’er. Heraf går hovedparten – omkring 230 mio. kr. – til de aktiviteter, som gennemføres i regi af indsatsen. Den nye runde er en direkte fortsættelse af det arbejde, der siden 2023 har hjulpet flere hundrede virksomheder med at reducere affald, øge genanvendelsen og styrke ressourceeffektiviteten gennem konkrete værdikædesamarbejder.
Læs Erhvervsstyrelsens nyhed her › ”Treficret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi”
Som Danmarks vand- og miljøklynge er Clean fortsat partner i indsatsen, der nu skal bringe endnu flere virksomheder ind i det cirkulære samarbejde på tværs af brancher.
Fra potentiale til realitet – nu skal flere SMV’er med
Danmark halter bagefter flere af vores nabolande, når det gælder udnyttelsen af ressourcer og udviklingen af cirkulære forretningsmodeller. Mange SMV’er vil gerne i gang – men mangler viden, sparring eller konkrete samarbejdspartnere til at udvikle løsninger, der både reducerer miljøbelastningen og giver bedre bundlinje.
Med de nye midler får over 200 virksomheder mulighed for netop det.
“Vi kan se, at virksomhederne skaber markante resultater, når de får mulighed for at udvikle løsninger sammen med andre i deres værdikæde. Denne indsats bygger videre på et arbejde, der allerede virker, og giver os mulighed for at hjælpe endnu flere SMV’er med at omsætte cirkulære ambitioner til konkret forretning.”
– Kim Fredenslund, direktør, Clean
Indsatsen skal blandt andet give virksomhederne:
- adgang til værdikædesamarbejder
- omstillingsrådgivning
- mulighed for at teste og skalere nye cirkulære løsninger
- støtte til konkrete investeringer i materialer og teknologi
Virksomhederne viser, at cirkulær udvikling giver værdi
Flere virksomheder har allerede bevist, hvor meget der kan ske, når man samarbejder på tværs:
- Dots. Recycling har udviklet en model for indsamling, sortering og genbrug af tennis- og padelbolde – og har nu et kommercielt produkt, der sælges både på Amazon og i Normal.
Læs historien her › ”Dots. Vil give millioner af tennis- og paddelbolde nyt liv” - Grounded Cups har udviklet komposterbare kopper af kaffegrums, der nedbrydes naturligt på få måneder, og virksomheden opskalerer nu til at producere millioner af kopper årligt.
Læs historien her › ”Grounded Cups fremmer cirkulær produktion igennem Closing Loops”
Det er blot to eksempler på de mere end 200 virksomheder, der allerede har vist, at det er muligt at skabe en cirkulær forretningsmodel i praksis.
Dokumenterede resultater fra første runde
Midtvejsevalueringen af indsatsen viser tydelige resultater: 6 ud af 10 virksomheder har allerede gjort deres forretning mere cirkulær, og 90 % af de opstillede mål er nået. Evalueringen bekræfter, at SMV’erne både vil og kan løfte den cirkulære omstilling, når de får adgang til sparring og stærke værdikædesamarbejder.
Læs mere om midtvejsevalueringen her › ”Closing Loops skaber målbare resultater for danske SMV’er”
Cirkulære værdikæder er nøglen
Cirkulære omstillinger lykkes ikke i siloer. De skabes, når virksomheder samles om fælles udfordringer og muligheder på tværs af brancher, teknologier og værdikæder.
Den nye indsats er én samlet satsning, men organiseret i tre sektorområder: byggeri (We Build Denmark), tekstiler og livsstil (Lifestyle & Design Cluster) og fødevarer (Food & Bio Cluster Denmark).
Clean er – ligesom MADE (Danmarks produktionsklynge) og erhvervshusene Sjælland og Nordjylland – med i alle tre spor og arbejder på tværs. Det betyder, at Clean kan bringe vand- og miljøteknologiske kompetencer i spil dér, hvor virksomheder arbejder med materialer, affald og udvikling af nye cirkulære løsninger.
Klar til næste skridt
Når indsatsen går i gang i starten af 2026, får SMV’er i hele landet mulighed for at ansøge om deltagelse. Clean opfordrer allerede nu virksomheder til at række ud, hvis de ønsker at være med i næste runde af arbejdet med:
- cirkulære værdikædesamarbejder
- test af nye materialer og teknologier
- udvikling af cirkulære produkter
- affalds- og CO₂-reduktion
- skalering af nye løsninger
“Danske SMV’er har vist, at de både kan og vil udvikle løsninger, der gør en reel forskel for klimaet og for deres egen forretning. Med denne indsats får vi mulighed for at invitere endnu flere virksomheder med.”
– Sean Coogan, projektleder, Clean
Vil du være med?
Kontakt projektleder Sean Coogan for at høre mere om mulighederne.
Closing Loops
Closing Loops er et program, som medfinansieres af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og afvikles fra 2024 til 2026.
Der arbejdes med cirkulær økonomi i små og mellemstore danske virksomheders værdikæder. Programmet er meget konkret, da der på tre år skal reduceres 235.000 ton CO2e og 42.000 tons affaldstonnage. Operatørgruppen består af klynger, erhvervshuse og GTS-institut.
Virksomhedsudvikling Danmark
Danske SMV’er og iværksættere skal opleve, at det er nemt at finde det rette tilbud til at udvikle deres virksomhed. Derfor samles virksomhedsrettede indsatser finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremover under det nye fælles brand Virksomhedsudvikling Danmark.
Læs her om bevillingen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Virksomhedsudvikling Danmark: https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/trecifret-millionindsproejtning-skal-faa-danske-smver-i-front-med-cirkulaer-oekonomi
Læs mere på www.closingloops.dk
Vil du vide mere?
-
Sean Coogan
Projektleder
Tel +45 23 91 76 72
sec@cleancluster.dk
Linkedin





















