Hvordan kan Østersøens miljøtilstand forbedres?

Hvordan kan vi beskytte Østersøen og forbedre den økologiske tilstand? Det nye dansk-tyske Interreg-projekt RECOVER bygger en digital model af den sydvestlige Østersø for at belyse dette spørgsmål. Med udgangspunkt i mikroalger som følsom biologisk indikator skal systemet gøre synligt, hvordan havet har det, hvor der opstår belastninger, og hvilke beskyttende værktøjer der rent faktisk virker.

Projektet finansieres af det dansk-tyske Interreg-program med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) frem til efteråret 2028. Både videnskab, politik, landbrug, fiskeri, kommuner og den almene offentlighed vil aktivt blive inddraget i projektet.

Ligesom alle økosystemer i havet har Østersøen centrale funktioner i både klimasystemet og for livet ved kysterne. Den binder CO₂ fra luften, leverer fødevarer og ilt samt bidrager til livskvaliteten for mennesker. Samtidig er Østersøen under pres. Tilførsel af næringsstoffer, opvarmning, algeopblomstringer og store områder med lavt eller intet iltindhold truer det følsomme havområde, som kun har begrænset vandudskiftning med de omkringliggende farvande.

EU’s naturgenopretningsforordning forpligter medlemsstaterne til at igangsætte genopretning af mindst 20 procent af ødelagte havområder frem mod 2030. I grænseområdet mellem Danmark og Tyskland er opgaven særlig udfordrende, fordi havstrømmene ikke stopper ved grænsen – en udledning i Tyskland kan kort tid efter påvirke danske farvande og omvendt.

Det nye Interreg-projekt RECOVER undersøger derfor, hvordan Danmark og Tyskland kan forbedre forvaltningen af den vestlige Østersø, som omfatter Kiel Bugt samt Lille- og Storebælt.

“Mikroalger er det centrale emne for projektet, fordi de udgør en meget følsom indikator for økosystemets tilstand,” forklarer Prof. Dr. Anja Engel, afdelingsleder for forskningsgruppen marin biogeokemi ved GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel. “Hver art påvirkes forskelligt af næringsstoffer, lys, saltindhold og opvarmning. Hvis vi forstår, hvordan biodiversiteten hos mikroalgerne udvikler sig under komplekse miljøforandringer, kan vi også vurdere, om genopretningstiltag i Østersøen vil blive en succes.”

Overvågning af mikroalger

I de kommende tre år vil RECOVER lægge fundamentet for en digital model af den vestlige Østersø – en virtuel gengivelse af havområdet, som gør miljøudviklingen synlig og kan identificere kritiske belastninger i god tid. Forskerne registrerer forekomsten af mikroalger ved hjælp af højtopløselige kamerasystemer, som kan identificere og tælle algeceller i realtid. Derudover anvendes analyser af genetiske spor i miljøet, såkaldt miljø-DNA (eDNA), som kan afsløre tilstedeværelsen af organismer via genetisk materiale i havvandet.

Mikroalger udgør grundlaget for fødenettet og spiller en central rolle i kulstofkredsløbet. Samtidig kan giftige arter eller massive forekomster føre til sundhedsrisici, iltmangel og i værste fald fiskedød. Et kendt eksempel er blågrønalger (cyanobakterier), som ofte forekommer om sommeren. Indtil nu har overvågningen i regionen været fragmenteret, og tidskrævende laboratorieanalyser kan forsinke vigtige beslutninger – her skal RECOVER bidrage med nye løsninger.

Realtidsdata for et sundt hav

For at sikre pålidelige målinger af vandkvaliteten i det dansk-tyske grænseområde udvikler RECOVER robuste og prisvenlige sensorer, som også kan anvendes af interesserede borgere. Sensorerne måler blandt andet næringsstoffer, temperatur, iltindhold og klorofyl-a.

Samtidig udvikler Syddansk Universitet en AI-støttet datahåndtering, som oversætter biologiske målinger fra mikroalger til anvendelig information i den digitale model. Alle målinger indgår i en simuleringsplatform, som afspejler miljøforhold og algedynamik i grænseregionen.

“Vi kombinerer avanceret sensorteknologi med kunstig intelligens for at skabe et system, der kan overvåge havet langt mere omfattende end traditionelle metoder,” siger Associate Professor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet ved SDU. “I stedet for dyre og tidskrævende analyser får vi realtidsdata, som kan integreres direkte i modellen.”

Fra data til handling og borgerinddragelse

Den digitale model skal ikke kun understøtte forskning. RECOVER vil gøre algernes signaler forståelige for politikere, kommuner, fiskeri, landbrug og den brede offentlighed. Projektet etablerer en platform, hvor viden, erfaringer og afprøvede metoder kan deles på tværs af sektorer. Aktører fra både erhvervsliv, myndigheder og civilsamfund inddrages aktivt for at vurdere effekten og anvendeligheden af forskellige beskyttelsestiltag.

“RECOVER kan ikke alene redde Østersøen, men projektet kan levere viden og værktøjer, som politiske beslutningstagere mangler i dag,” siger Anja Engel. “Ved at samle videnskabelig ekspertise og tekniske løsninger på tværs af landegrænser skaber vi grundlag for en mere effektiv forvaltning af Østersøen.”

Frem mod projektets afslutning i 2028 vil RECOVER levere konkrete resultater i form af billige sensorer, AI-modeller til varsling af algeopblomstringer og en interaktiv platform, hvor alle interesserede kan udforske Østersøens mulige fremtid.