10. apr 2025

Længere levetid for hvidevarer skal mindske ressourcespild

Et af værdikædesamarbejderne i programmet Closing Loops arbejder med at bekæmpe tendensen til, at hvidevarer holder kortere og kortere tid. Målet er at udvikle nye værktøjer til at træffe bedre beslutninger med fokus på forbrugerens anvendelse af produkterne.

Hårde hvidevarer i danske boliger udskiftes i dag oftest efter blot 6-8 år, hvor levetiden i 1990’erne var 10-12 år. Denne udvikling er værdikædesamarbejdet i gang med at vende.

Målet er at skabe konkret viden og derved fundamentet for mere ressourcebesparende og klimabevidste beslutninger om vedligeholdelse og reparation af hårde hvidevarer i lejeboliger.

Centralt i samarbejdet står udviklingen af et nyt Ecovalg-værktøj. Værktøjet skal give udlejere og administratorer et oplyst grundlag for at træffe beslutninger om vedligeholdelse, reparation eller udskiftning.

Ved at forlænge hårde hvidevarers levetid, forventer vi at kunne opnå klimagevinster. Vores indledende analyser viser et betydeligt potentiale for at reducere klimabelastningen gennem øget fokus på reparation og vedligehold. Det kræver, at vi ændrer den måde beslutninger om udskiftning træffes på i dag, siger Andreas Egholm Kirt, projektleder fra Teknologisk Institut.

Det oplyste valg

Leverandør og reparatør, SAI Danmark A/S, er initiativtagerne til værdikædesamarbejdet, og ønsker gennem projektet at fremme det oplyste valg.

Vi har mange håb for dette projekt. Det åbner måske døren for en nytænkning omkring brugen af hårde hvidevarer. Det kan potentielt være mindre tiltag, der gør, at levetiden forlænges. Ved at vi får konkrete tal på, hvilke besparelser, der kan opnås, kan vi nemmere hjælpe beslutningstageren til at træffe et oplyst valg og tage stilling til klimabesparelserne, før de udskifter deres hårde hvidevarer, forklarer Niels Kehler, CEO i SAI Danmark A/S.

Dokumentation styrker grønne valg

Indledende livscyklusanalyser (LCA) fra Teknologisk Institut viser, at der kan opnås betydelige CO2-reduktioner ved at forlænge levetiden på de eksisterende hårde hvidevarer, fremfor at investere i nye produkter. Det udviklede værktøj vil inkludere beregninger af klimabelastningen fra både de indlejrede materialer og driften, hvilket skal give et solidt vidensgrundlag, der inkluderer både klimabelastning og økonomi for at træffe oplyste beslutninger.

Undersøgelsen vil bidrage med værdifuld indsigt i, hvordan strategisk levetidsforlængelse gennem systematiskvedligeholdelse og reparation kan være afgørende for at reducere den samlede klimabelastning, siger Maria Preilev Hansen, forretningsleder fra Teknologisk Institut.

Adfærd og holdninger i centrum

En omfattende kvalitativ undersøgelse skal afdække, i hvilket omfang og hvorfor de hårde hvidevarer i givet fald udskiftes tidligere end nødvendigt. Undersøgelsen ser på både lejernes og beslutningstagerens holdninger og adfærd. Resultaterne skal bruges til at udvikle målrettede metoder, til at øge incitamentet for at reparere og vedligeholde hårde hvidevarer.

Bred forankring i branchen

Værdikædesamarbejdet omfatter både ejendomsadministratorer, bygningsejere og servicevirksomheder, samt Teknologisk Institut som videninstitution. DEAS A/S og AKF Holding A/S deltager fra den professionelle udlejningssektor, mens SAI Danmark A/S bidrager med ekspertise inden for levering, service og reparation af hårde hvidevarer.

Læs mere om værdikædesamarbejdet her:

Forlængelse af levetid på hårde hvidevarer

*artiklen er skrevet af Teknologisk Institut 

Closing Loops er medfinansiere af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

En samling køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og komfurer er adskilt. Enkeltdelene er vejet på Teknologisk Institut og skal nu have beregnet deres præcise klimaaftryk. Foto: Teknologisk Institut

Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Nyhed

2. mar 2026

Fra stabil pumpedrift til genopbygning af livet i havet

Nyhed

26. feb 2026

Clean Insights-rapport: Når regn bliver en systemudfordring

ReCircWater press release
Nyhed

25. feb 2026

Nyt Interreg-projekt skal bane vejen for løsninger til håndtering af regnvand

Dansk CCUS delegation i Sydkorea
Case

19. feb 2026

Dansk erfaring i koreansk skala

Nyhed

3. feb 2026

Nye rekrutteringsmetoder styrker danske virksomheders adgang til internationale specialister

5 EU funding programs
Nyhed

16. jan 2026

5 centrale EU-støtteprogrammer: Har dit projekt det rette match?

Nyhed

2. jan 2026

Fra idé til afprøvning: Vibrationssensor hjælper RUNI med at forudsige slid på kostbare maskindele