Kan man forbedre røgtætheden på gamle døre til lejligheder? Netop det har været omdrejningspunktet for et videnbroprojekt, hvor DBI og A4 arkitekter og ingeniører A/S har testet forskellige forbedringer, der kan få gamle døre til at leve op til nutidige klassifikationskrav.
I trappeopgang efter trappeopgang i danske byer sidder gamle fyldningsdøre, som har haft et langt liv. Står det til A4 arkitekter og ingeniører A/S kan det liv sagtens blive endnu længere.
Vi rådgiver ejer- og andelsboligforeninger om renovering af deres boligejendomme. Dørene ind til lejlighederne kommer typisk i spil, når trappeopgangen skal renoveres. Hidtil har vi kun kunnet byde ind med nye døre, fordi vi ikke har haft viden om, hvordan og hvor meget man kan forbedre de eksisterende døre. Og det er ærgerligt – både når det gælder økonomi, æstetik og bæredygtighed. Trods alderen kan dørene nemlig sagtens være i materialemæssig fin stand, selvom de funktionelt er i dårlig stand, siger Kasper Scotte, arkitekt hos A4 arkitekter og ingeniører A/S.
Det ønske var baggrunden for, at den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed henvendte sig til DBI for at blive klogere på gamle døres brandtekniske egenskaber. Det er blevet til et projekt, hvor DBI og A4 arkitekter og ingeniører A/S nu har undersøgt, hvordan man kan forbedre gamle døres røgtæthed.
Ud over det sikkerhedsmæssige aspekt er samme tæthed – eller utæthed – afgørende for, hvor energieffektive og lyddæmpende dørene er – Kasper Scotte, A4 Arkitekter og Ingeniører.
100 år gammel dør
Hos DBI er en 100 år gammel dør blevet udsat for en serie røgtests – både koldtest og varmtest – hvor døren trin for trin har fået udbedret utæthederne, hvorefter DBI har målt effekten af den konkrete udbedring. Således har den fået nye tætningslister i karmen, tætningslisterne er blevet justeret til dørens skævhed, hulrum mellem karm og væg – som ofte er skjult af gerigter – er blevet tætnet, og diverse huller fra tidligere lås, dørspion og brevsprække er blevet lukket. Ultimativt har døren desuden fået monteret en krydsfinérplade, som dækker hele den side, der er inde i entréen.
Nye tætningslister og tætning mellem karm og væg havde god effekt for røgtætheden og kan betegnes som lavthængende frugter i forbedringen af gamle døre. Men den største effekt opnåede vi ved at kombinere de nye tætningslister med at montere pladen, som gør døren markant stivere. Generationers brug af døren løsner nemlig panelrammerne og gør døren ‘leddeløs’ og dermed utæt, forklarer Trine Dalsgaard Jensen, som er ingeniør i DBI’s brandtestafdeling.
Lever op til EN13501-2
Flere af forbedringerne havde tilsammen så stor effekt, at døren kom til at leve op til klassifikationskravene for røgtæthed i EN13501-2.
Det var ikke et mål i sig selv, men vi gik ind i projektet med et håb om, at det kunne lade sig gøre. Det er stærkere at kunne sige til en boligforening, at deres gamle døre kan komme til at leve op til nutidige klassifikationskrav for røgtæthed frem for at tale om procentvise forbedringer, siger Kasper Scotte.
A4 arkitekter og ingeniører A/S arbejder nu videre med resultaterne fra projektet med DBI og ser kombinationen af nye tætningslister, tætning mellem karm og væg og ikke mindst montering af krydsfinérpladen som en optimal løsning.
Udover at pladen giver dørbladet ny stivhed, dækker den samtidig de gamle huller i døren. Desuden tester vi at isolere hulrummet mellem dørfyldningerne og pladen med et fyldmateriale i form af korkpudsen Diathonite Thermactive.037 fra Diasen, siger Kasper Scotte.
Det er et brandmodstandygtigt isoleringsmateriale og giver dermed et hint om, hvad næste skridt kan blive for A4 arkitekter og ingeniører A/S.
Som et alternativ til nye branddøre i opgangene vil det være interessant med et nyt projekt, som afdækker, om det er muligt, og hvad det vil kræve at brandsikre gamle døre, så de kan leve op til BD30 – Kasper Scotte, A4 Arkitekter og Ingeniører
Artiklen er skrevet og udgivet af Dansk Brand- og Sikringstekniske Institut. Videnbroprojektet var medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
