Det COSME-finansierede projekt BRINC havde til formål at fremme brugen af fælles offentlige indkøb af innovation (PCP og PPI) på tværs af landegrænser i Europa. Projektet blev gennemført fra 2021 til 2024 og samlede offentlige aktører, SMV’er og innovationsmæglere (InnoBrokers) i et fælles udviklingsforløb.
BRINC styrkede parternes kapacitet til at identificere innovative behov, gennemføre markedsdialog og skabe grønne, cirkulære løsninger gennem offentlig efterspørgsel.
Se introduktionsvideoen til projektet her:
Aktiviteter og output
Projektet tilbød træningsforløb, faciliterede konkrete innovationsindkøb og etablerede to netværk – ét for offentlige aktører og ét for InnoBrokers – med fokus på vidensdeling og kompetenceopbygning.
I projektets forløb blev offentlige behov identificeret, SMV’er inddraget i markedsdialog, og udbud udarbejdet med fokus på bæredygtighed og cirkularitet.
Projektet blev koordineret af den europæiske organisation ACR+ (Association of Cities and Regions for sustainable Resource management), og Clean var en aktiv partner med ansvar for formidling og case-udvikling.
Udvalgte cases
BRINC understøttede tre tværnationale indkøbscases med særlig relevans for den grønne omstilling:
- Behandling af bleaffald – Københavns Kommune: Fokus på etablering af en genanvendelsesløsning for bleaffald i samarbejde med kommuner i Danmark og Sverige.
- Cirkulære krav til elbil-ladestandere – Parkering Malmö: Offentlig indkøb med fokus på opgraderbarhed og levetid for EVCs, baseret på fælles europæiske krav.
- Genanvendelse af engangssikkerhedsudstyr – Institut Català de la Salut (ICS): Fokus på genanvendelse af store mængder hospitalsaffald som fx handsker, kitler og masker.
Publikationer
Læs mere om projektets resultater, anbefalinger og erfaringer i de afsluttende rapporter:
InnoBroker Toolkit – 11 værktøjer med innovativ indkøb
InnoBroker Model – Exploring the role of innobrokers in procuring innovation
COSME er Europas program for små og mellemstore virksomheder udstedt af Europa Kommissionen.



