Biochar og Biocover: Nyt våben mod metan fra kvæg

I danske kostalde siver metan, lattergas og ammoniak ud i, fortyndede luftmængder usynligt, men med et markant klimaaftryk. Med en ny filterløsning, der kombinerer biokul, zeolit og Biocover-teknologi, vil partnerkredsen teste, om klimagasserne kan opkoncentreres og nedbrydes, allerede inden luften forlader stalden.

Store metan udledninger i meget fortyndet staldluft

Kvægproduktion er blandt de største kilder til menneskeskabt metan, og alene i Danmark svarer udledningen fra kostalde til omkring 30 % af landbrugets samlede drivhusgasudledning. Gasserne stammer både fra køernes fordøjelse og fra gylle på staldgulve og i lagertanke og blandes op i enorme luftmængder, hvor metan optræder i meget lave koncentrationer. Det gør det vanskeligt at rense luften effektivt: traditionelle filterløsninger kan håndtere fx svovlbrinte, men metan slipper igennem, og fodertiltag kan kun løse en del af problemet. Resultatet er, at millioner af ton CO₂-ækvivalenter hvert år forlader staldtagene uden at blive behandlet.

Et tredelt angreb på metan fra kostalde

Projektet afprøver et proof-of-concept for en ny type luftrensning, der angriber problemet i tre trin: opkoncentrering, desorption og mikrobiel nedbrydning. Først testes biokul og zeolit som filtermaterialer til adsorption af metan og andre klimagasser i staldluften; derefter undersøges, hvordan de opsamlede gasser kan frigives kontrolleret (desorption) og føres videre til et kompostbaseret Biocover-filter, hvor specialiserede mikroorganismer omdanner metan til CO₂. Ved at “samle” gasserne op i filtermaterialet øges koncentrationen og dermed chancen for effektiv biologisk reduktion betydeligt, selv ved de lave metan niveauer, der findes i stalde.

Mod et kompakt klimafilter til kostalde

Målet er at udvikle et kompakt filtersystem, der kan dokumentere mindst 50 % reduktion af metan fra staldluft og samtidig reducere andre problematiske gasser som lattergas og Svovlbrinte. På kort sigt skal projektet levere solide laboratorie- og pilottestdata, som kan danne grundlag for videre udvikling frem mod en kommerciel løsning omkring 2028, med en pris og driftsøkonomi, der gør det realistisk for landmænd at investere. På længere sigt er drømmen, at biochar- og Biocover-baserede klimagasfiltre bliver en naturlig del af indsatsen mod landbrugets klimaaftryk, og at teknologien kan skaleres til markeder i hele EU og globalt, i takt med at klimaafgifter og regulering øger efterspørgslen på dokumenterbare, effektive løsninger.

En ung kalv i en kostald fyldt med metan i luften, der potentielt kan blive renset

Varighed
15/10/2025 – 31/05/2026

Budget
200.000

Støttet af

Virksomhedsudvikling Danmark logo

Partnere


Andre projekter

Alle projekter
  • Trace

  • Cornflowers Purple Flowers Field

    Clean – National Klyngebevilling

  • Erhvervsfyrtårn for vandteknologi

    Erhvervsfyrtårn for vandteknologi – Fase III

  • The city of Bodoe and surroundings, North of the Polar Circle.

    LogiCCS