Smart havbundsovervågning: AI på undervandsbilleder
Ved dette projekt er Sensemakers og DHI ved at udvikle et AI-understøttet værktøj, der automatisk kan kortlægge ålegræs og andre havbundstyper ud fra undervandsfotos indsamlet med de ubemandede SenseBoat USV’er. Målet er at gøre overvågning af det kystnære havmiljø langt mere effektiv og skalerbar, og samtidig give et stærkere datagrundlag for naturgenopretning og beskyttelse af havnaturen.
Manuel havbundsanalyse bremser skalaen
I dag kræver visuel kortlægning af havbunden, fx ålegræs og andre habitater, omfattende manuel gennemgang af undervandsoptagelser. Det gør overvågning dyr, tidskrævende og svært at skalere, hvilket begrænser både hyppigheden og udbredelsen af marine undersøgelser. Samtidig går viden tabt, fordi store datamængder ikke kan analyseres fuldt ud, og beslutningstagere får et for usikkert grundlag til at planlægge naturgenopretning og beskyttelse i de kystnære områder.
AI på undervandsbilleder fra ubemandede droner
Projektet udvikler en semantisk segmenteringsmodel, der automatisk kan skelne mellem bund- og habitattyper (vegetation, blød- og hårdbund) på undervandsfotos fra Sensemakers’ SenseBoat USV’er. En præprocesseringspipeline filtrerer uinformative optagelser med fx dårlig sigtbarhed og reducerer datamængderne, så kun de mest relevante billeder behandles og lagres. Løsningen implementeres som edge-AI på selve USV’en og/eller i en back-end database og gør det muligt at levere løbende, detaljerede havbundskort med væsentligt lavere behov for manuel analyse.
Mere viden, bedre beslutninger for havnaturen
Projektet skal munde ud i en fungerende prototype, der testes i feltstudier i danske farvande og demonstrerer, at AI kan aflaste og forbedre den klassiske havbundsanalyse. På kort sigt skal værktøjet gøre overvågning af ålegræs, kunstige rev og andre kystnære habitater mere omkostningseffektiv og målrettet. På længere sigt er ambitionen, at løsningen bliver et integreret element i Sensemakers’ USV-platforme og et eksportklart redskab til myndigheder, forskere, NGO’er og industrien, som vil styrke naturbeskyttelse og genopretning af havmiljøer i kystfarvande verden over.
Partnere
Andre projekter
Alle projekter-
Trace
Trace bidrager til, at Danmark når de nationale klimamål inden for den cirkulære økonomi inden 2050 med fokus på…
-
Clean – National Klyngebevilling
Clean er Danmarks nationale klyngeorganisation for vand- og miljøteknologi. Med klyngebevillingen for perioden…
-
Erhvervsfyrtårn for vandteknologi – Fase III
Et internationalt fyrtårn for innovation i vandteknologi.
-
LogiCCS
Dette projekt har til formål at udvikle bæredygtig, energieffektiv maritim logistik til transport af kuldioxid (CO2),…



