29. okt 2025

Terrænnært grundvand: Fra udfordring til forretningsmulighed for SMV’er og startups

Terrænnært grundvand: Fra udfordring til forretningsmulighed for SMV’er og startups

Artiklen er oprindeligt udarbejdet af Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi / Water Valley Innovation og gengives her med kildehenvisning. Clean er partner i projektet.

Terrænnært grundvand: Fra udfordring til forretningsmulighed for SMV’er og startups

Terrænnært grundvand presser forsyninger og landbrug – men rummer også potentialet for grøn innovation. Med ny lovgivning og teknisk vand åbner der sig et marked for virksomheder med løsninger.

Det stigende terrænnære grundvand er en voksende udfordring i hele Danmark.

Siden 1988 er grundvandsspejlet steget med mere end en meter – og i områder som Lemvig ligger det nu mindre end en halv meter under terræn året rundt. Det skaber store problemer for både forsyninger og landbrug, men rummer samtidig et enormt potentiale for nye løsninger og grøn innovation.

Sådan indledte Lars Holmegaard, direktør for Klimatorium, sit oplæg ved kickoff-eventet for Water Valley Innovation-forløbet om Miljøfarlige Forurenende Stoffer i Vand, der blev afholdt den 10. september 2025 hos Teknologisk Institut.

En udfordring med højt potentiale

For vandforsyninger betyder det stigende grundvand, at renseanlæggene modtager stadig større mængder vand – ofte rent vand, som ikke burde ende der. Samtidig rammes landbruget af store økonomiske tab, når marker står under vand, og der er risiko for kontaminering af både overflade- og grundvand.

“Vi skal ikke bare udbygge renseanlæg for at rense rent vand. Vi skal tænke helt anderledes,” siger Lars Holmegaard, Direktør for Klimatorium.

Men netop her ligger kimen til nye forretningsmuligheder. Som Lars Holmegaard påpeger nemlig, at hvis vi betragter terrænnært grundvand som en ressource i stedet for et problem, åbner der sig et helt nyt marked for danske virksomheder.

Teknisk vand – et nyt marked i støbeskeen

Med den nye lovgivning om teknisk vand, som trådte i kraft i juli, er der skabt et lovgrundlag for at udnytte terrænnært grundvand til industrielle formål – eksempelvis i Power-to-X-produktion. Det betyder, at Danmark nu kan bevæge sig væk fra brugen af drikkevand i industrien og i stedet anvende mere bæredygtige vandkilder.

For SMV’er åbner det døren til at udvikle og levere løsninger inden for:

  • Sensor- og datateknologi til overvågning af grundvand og infrastruktur
  • Filter- og renseteknologier målrettet teknisk vand og mikroforureninger som PFAS og mikroplast
  • Naturbaserede løsninger, der kombinerer klimatilpasning, rensning og rekreative formål
  • Cirkulær anvendelse af materialer, fx genanvendelse af plast i vandinfrastruktur

 

Living Labs som udviklingsplatform

Klimatorium har i samarbejde med Lemvig Vand etableret et living lab, hvor det terrænnære grundvand bruges som udgangspunkt for test og udvikling. Her arbejdes bl.a. med digitalisering og satellitdata fra ESA’s Copernicus-program, der gør det muligt at måle bevægelser i jorden med millimeterpræcision.

Målet er at skabe et åbent innovationsmiljø, hvor virksomheder kan teste nye teknologier i praksis – fra sensorer til filtermaterialer og naturbaserede løsninger. Allerede nu er over 150 virksomheder koblet på.

Fra viden til værdi

Ifølge Lars Holmegaard handler næste skridt om at koble viden, data og erhvervsliv endnu tættere sammen. Han understreger vigtigheden af at handle på baggrund af den viden, vi allerede har, så udfordringer kan forebygges, før vandet når renseanlæggene – til gavn for både miljø og erhvervsliv.

“Der er faktisk rigtig, rigtig meget erhverv i det her – sensorer, beregninger, anlæg. Det handler bare om at få sat gang i det”, siger Lars Holmegaard, Direktør for Klimatorium.

Terrænnært grundvand er således ikke kun en klimatilpasningsudfordring – det er en ny erhvervsmulighed. For de SMV’er, der formår at omsætte teknologisk og naturbaseret innovation til konkrete løsninger, venter et marked med globalt potentiale.

 

Baggrund

Artiklen er udarbejdet ifm. forløbet: Miljøfarlige Forurenende Stoffer i Vand under programmet Water Valley Innovation – et initiativ under Erhvervsfyrtårnet for Vandteknologi.

Programmet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Klimatorium – Danmarks Internationale Klimacenter, Clean og Water Valley Denmark, og gennemføres som en del af Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi, støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Original artikel: “Terrænnært grundvand: Fra udfordring til forretningsmulighed for SMV’er og startups” – udgivet af Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi / Water Valley Innovation.


Aktuelt

Alle nyheder
Nyhed

27. feb 2026

Fra stabil pumpedrift til genopbygning af livet i havet

Nyhed

26. feb 2026

Clean Insights-rapport: Når regn bliver en systemudfordring

ReCircWater press release
Nyhed

25. feb 2026

Nyt Interreg-projekt skal bane vejen for løsninger til håndtering af regnvand

Dansk CCUS delegation i Sydkorea
Case

19. feb 2026

Dansk erfaring i koreansk skala

Nyhed

3. feb 2026

Nye rekrutteringsmetoder styrker danske virksomheders adgang til internationale specialister

5 EU funding programs
Nyhed

16. jan 2026

5 centrale EU-støtteprogrammer: Har dit projekt det rette match?

Nyhed

2. jan 2026

Fra idé til afprøvning: Vibrationssensor hjælper RUNI med at forudsige slid på kostbare maskindele

Erhvervsfyrtårn for vandteknologi
Nyhed

18. dec 2025

Ny bevilling styrker danske vandløsninger og hjælper virksomheder fra idé til marked

Nyhed

16. dec 2025

Hvordan kan Østersøens miljøtilstand forbedres?

The carbon Removal and CCUS delegation walking in a green field with biochar
Nyhed

26. nov 2025

Netværk for carbon removal og CCUS styrker samarbejdet gennem delegationsbesøg i Danmark

Nyhed

25. nov 2025

Fra metan til mikroplast: 14 SMV’er får støtte til at løse konkrete miljøproblemer

Case

20. nov 2025

ReefCircular lander international drømmepartner: Nyt samarbejde med WSP udspringer direkte af Clean-finansieret pilot

Nyhed

19. nov 2025

Ingen virksomheder kan blive cirkulære alene: flere SMV’er skal udvikle løsninger sammen i nye værdikædesamarbejder

Nyhed

17. nov 2025

Clean på COP30: Fra Kalundborg til Belém

Kasper står ude i lufthavnen med 3 kasser saragasso tang
Nyhed

31. okt 2025

Fra plage til potentiale

Two people shaking hands and smiling
Nyhed

27. okt 2025

British Water og Clean styrker samarbejdet i vandsektoren

Nyhed

22. okt 2025

Danske virksomheder åbner døre i Kina

gruppe af mennesker fra den brasilianske delegation til danmark på københavns havneområde
Nyhed

17. okt 2025

Fælles udfordringer, fælles løsninger – videndeling mellem Danmark og Brasilien

Alle deltagerne fra POSEIDONs midtvejskonference, der står samlet på en terrasse
Nyhed

10. okt 2025

Klimatilpasning i grænselandet med POSEIDON

Rock Flour Company på forsiden af Børsen
Case

7. okt 2025

Rock Flour Company modtager €6,1 mio.

Nyhed

29. sep 2025

10 SMV’er i nye pilotprojekter på tværs af grænser

Det flydende laboratorium ombord på Alkor.
Nyhed

24. sep 2025

PlastTrack på 100% Climate Neutrality Conference – Når man gør det usynlige synligt

Nyhed

15. sep 2025

Industriel symbiose: Dansk Clean-projekt inspirerer Brasiliens nationale strategi